Der findes ikke noget hyggeligere, end at sidde og nyde synet af og varmen fra en buldrende pejs.
Og denne smukke biopejs kan nydes fra næsten alle vinkler takket være den klare glasafskærmning, der giver frit udsyn til flammerne. ME Glas har haft fornøjelsen af at montere glasset, der omkranser pejsen.
Familien ønskede en enkel og næsten usynlig afskærmning for at få maksimal fokus på pejsen. Vi valgte derfor at montere tre glasstykker rundt om pejsen, 10 mm tykke, i optiwhite a.k.a. ekstra klar glas. Det klare glas gør gør, at der kan trænge mere lys gennem glasset, hvorved det, der gemmer sig på den anden side af glasset, fremstår tydeligere. Det klare glas har desuden ikke de grønne undertoner, som meget almindeligt glas kan have.
Glasstykkerne er sat sammen vha. en klar lim, der hærdes vha. en speciel UV-lampe. På den måde skabes der en flot og ensartet samling i kanterne.